Bronzeskulpturer
I arbejdet med mine skulpturer er jeg optaget af dynamikken mellem vores grundfortællinger om
at blive til og høre til i fællesskaber og oplevelsen af ofte, at stå og kunne stå alene i vores søgen efter os selv og hinanden.
Jeg er optaget af balancer og ubalancer, af stringens og løssluppenhed, af vilje og forførelse.
Hvad der ofte kan synes som hinandens modsætninger – ser jeg som hinandens forudsætninger.
Grundrelationen mellem os selv og vores omgivelser kan beskrives som det at give og det, at modtage.
Åbenhed, mod og lyst til at eksperimentere og lege fremmer udviklingen af disse relationer – alvor, ansvarlighed og generøsitet forankrer dem og gør dem mere intense.
Sådan er det i livet og sådan er det i kunsten.
I billedkunsten giver det mening at tale om maleriets for- og bagside. Sådan er det ikke med skulpturen. Den er tilstede i tre dimensioner, og skal kunne opleves ”hele vejen rundt”. Vi kan gå rundt om skulpturen og til stadighed opleve nye perspektiver, der bidrage til, at udvide fortællingen og forståelsen af, hvad skulpturen ønsker at kommunikere.
I mit formsprog tilstræber jeg at arbejde med en enkelthed i udtrykket.
Hvor detaljer gøres gældende, er de valgt for, at de hos beskueren intuitivt kan fremkalde en oplevelse af bevægelse, en standhaftig ro og balance eller en alvorlig eller legende stemning.
I arbejdet med formgivningen af mine skulpturer arbejder jeg bevidst med de elementer de består af.
Jeg vælger med omhu de elementer der skal med, - og er lige så opmærksom på, hvilke jeg skal udelade, hvis den frihed jeg ønsker skulpturerne skal udtrykke, skal bibeholdes.
Skulpturen har sin egen ide, - sin egen rettethed, - sin egen form og sit eget udtryk. Den er ikke bundet til et bestemt materiale ,– i stedet er den optaget af sammenhængen mellem den oplevelse, der ligger bag dens tilblivelse og dens bestræbelse om, at kommunikere dette til beskueren.
Skulpturen er på en og samme tid tænkt, konstrueret og selvstændig til stede, - som sig selv i den verden den er placeret i.
Hvad kunstneren ønsker at udtrykke med skulpturen er hans sag, – hvad skulpturen vækker af tanker og emotioner hos beskueren og hvad beskueren efterfølgende tillægger den af betydning er hans.
Når skabelsesprocessen er færdig lever den videre og bidrager til, at vi som beskuere kan beriges.
Hvis vi altså udviser åbenhed og mod, – hvis vi tager os selv alvorlige og er generøse.
