I arbejdet med mine bronzeskulpturer arbejder jeg med to teknikker der begge har deres rødder i oldtiden:
Cire perdue, som betyder “tabt voks”, hvor voksmodellen går tabt under processen.
Sandstøbning, hvor modellen støbes i en form af sand, som kun kan bruges en enkelt gang.
Skulpturerne bliver ved brug af begge teknikker unikke.
Processen
Cire perdue:
En voksmodel indstøbes i gips. Formen er forsynet med tilløbs- og udluftningskanaler i voks eller andet organisk materiale. Når gipsen er størknet brændes voksen væk i en keramisk ovn. Der hældes nu smeltet bronze i det hulrum den udbrændte voks har efterladt. Når bronzen er størknet fjernes gipsen med hammer, mejsel og højtryksspuling.
Sandstøbning:
Modellen formes ofte i hærdet voks, flamingo eller keramik. Formen skabes af olieholdigt sand pakket i metalrammer. Kanaler til den flydende bronze skæres i sandet, og bronze ved 1300 grader hældes i. Sandet brydes væk og afslører den rå skulptur.
Efterbehandling
Efter støbning skæres indløbskanaler af. Overfladen files og slibes omhyggeligt. Patinering sker med påføring af kemiske væsker under høj varme, og skulpturen opnår herved sin karakteristiske farve eller patinering. Afslutningsvis voksbehandles overfladen for at stoppe oxideringsprocessen og for at opnå en varm og levende glød.
Resultatet
Hver skulptur bærer sporene af processen. Sandens tekstur, bronzens varme og kunstnerens hånd forenes i et værk der er lige dele råt og raffineret.
Det er et bevidst valg at lade materialets karakter skinne igennem. Bronze er et levende materiale der ændrer sig med tiden og omgivelserne.
